Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til om de kan godkende forvaltningens indstilling til udformningen af restarealet ved Hans Jensens Vej, Tørring samt ansøgning om tillæg til anlægsbevilling og rådighedsbeløb.
Pengene fra salget af havearealerne skal finansiere projektet for restarealet.
Der skal meddeles tillæg til anlægsbevilling samt rådighedsbeløb på 48.000 kr. i både udgift og indtægt.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi besluttede den 14 juni 2021 som punkt nr. 159, at der ikke skal sælges yderligere jord til beboelsesbyggeri på matr.nr. 9 cq Stovgård Hgd., Tørring og at restarealet henlægges til grønt område.
Der er tidligere udbudt og solgt 2 grunde til mindre erhvervsvirksomheder og grundet dårlige jordbundsforhold er det besluttet, at restarealet henlægges i grønt område til glæde og brug for byens borgere.
Ejerne af Hans Jensens Vej i nr. 17, 19, 21 og 23 ønsker at tilkøbe et stykke jord og tillægge deres have, hvilket ikke vil være nogen hindring i forhold til planerne for restarealet. Se bilag hvor arealerne er optegnet. Ejerne af nr. 17, 19, 21 og 23 er blevet oplyst, at de kan købe jorden på følgende vilkår:
Plan har skitseret et projekt for restarealet, der skal komme byens borgere til gavn. Med beliggenheden mod Gudenåen er det en lille naturperle, der tiltrækker dagplejere, motionister og andre forbipasserende. Ved udvikling af området kan arealet benyttes til ophold og leg.
Der laves 2 lavninger, der kan opsamle overfladevand. Lavningerne består af højt græs, hvori der kan placeres kampesten og træstammer for en god landskabelig effekt og biodiversitet. Overskudsjorden fra lavningerne bruges til at lave mindre jordvolde omkring lavningerne, hvorpå der sås blomstereng-frø. På den måde skabes der både biodiversitet og rum til opdagelse. Træer plantes solitært og i par på de tomme græsarealer. Se bilag.
Bemærkning til Økonomiudvalget 19. september.
Direktør for Vækst, Teknik & Fællesskab Jonas Kroustrup deltager i Økonomiudvalgets behandling af dette punkt.
Forvaltningen indstiller, 19. september 2022, pkt. 208:
At ejerne af Hans Jensens Vej 17, 19, 21 og 23 hver især kan tilkøbe et stykke jord til deres have på fremlagte vilkår
At pengene fra salget går til at realisere den af Plan fremlagte skitse over restarealet
At der meddeles tillæg til anlægsbevilling samt rådighedsbeløb som anført under Økonomi
Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, 19. september 2022, pkt. 208:
Indstilles godkendt.
GODKENDT.